Kæledyr

Vi byder dit kæledyr velkommen

Planlægger du en hotelovernatning, og vil du gerne have din hund eller kat med på dit ophold?

Vi har særlige kæledyrsvenlige lejligheder, hvor vi tillader, at du bor sammen med din firbenede ven.

Bemærk, vi har ikke nogen dobbeltværelser, hvor der må være kæledyr i.

Kæledyr er en del af familien og skal med på ferie

Uanset om det er din hund, kat eller et andet mindre selskabsdyr, du gerne vil have med på vores hotel, er tillægsprisen den samme.

Tillægget betales, når du ankommer til hotellet.

Tillæg for kæledyr:

Første nat: 200,-

Herefter: 75,- pr. nat

Husk at skrive i din booking, at du har et kæledyr med og gerne hvilken type. – Kontakt os for en bekræftelse.

Hvis du booker via en online hjemmeside skal du skal stadig kontakte hotellet direkte for at være sikker på, at du kan få en særligt, dyrevenligt lejlighed, da din markering i bookingen blot vil fremgå som et ønske.

Kontakt os på 70 40 48 50 eller info@residensmoen.dk.

Retningslinjer for medbringelse af kæledyr

Dyret medbringes altid på eget ansvar. 

Det skal være velopdragen, renlig, vaccineret og forsikret efter gældende regler. 

Hunde skal være i snor på udearealer og må ikke medbringes i restauranten. 

Efterladenskaber skal altid fjernes på behørig vis. 

Hotellejlighed

Vores hotellejligheder er lyse og hyggeligt indrettede med stort fokus på vores gæster og deres kæledyrs velbefindende. Her er kæledyr nemlig velkomne.

 

  • Gratis wifi og kabel TV
  • Flot nyt badeværelse
  • Køkken
  • Stue med sovesofa
  • Fra 1-værelse til 3-værelser
  • Fra 40 m2 til 70 m2 lejligheder

Oplev skønne Møn

 Tag på opdagelse og oplev mange af de fantastiske seværdigheder på Møn, Bogø og Nyord.

 Møn byder på et natur- og kulturunivers ud over det sædvanlige og er blandt andet kendt for sin hyggelige handelsgade, Møn Bolcher, Bryghuset Møn, Møn Is og Isle of Møn Spirits.

Møn er en del af Unesco Biosfære, hvilket betyder at vi har natur i verdensklasse, og man må ikke snyde sig selv for et besøg ved den berømte og majestætiske Møns Klint.

 Møn byder på mange naturskønne områder, hvor du med fordel kan tage dit kæledyr med.